Den officielle Bonsai Pets t-shirt

Du kan godt li' at gå med tøj. Du er vild med Bonsai Pets. Nu kan du kombinere de to ting ved at købe den officielle Bonsai Pets t-shirt.

Bonsai Pets sælger nu en lækker kvalitets t-shirt i 100% bomuld - naturligvis med blærerøvs logo!

T-shirten fås i str. S-M-L-XL-XXL i 5 flotte farver til kun 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Og du kan bestille den her på siden.

Køb den før din nabo - og vis verden at du støtter gensplejsning af kæledyr og husdyr.

» Videre til bestilling


Vind Bonsai Pets merchandise

Vi vil gerne høre fortællinger om dit Bonsai Pet. Hvilken slags Bonsai Pet bestilte du? Har du været glad for det? Eller har dit nye kæledyr givet problemer?

Del din historie med os, og hjælp andre med at vælge deres næste Bonsai Pet. Vi udlover en original Bonsai Pets t-shirt eller g-streng til den bedste historie.

» Fortæl din historie her


Fokus på:


Valgkamp 2005: DSU bekæmper valgflæsk med maskot

21. januar 2005 | 17.04

Anders Fogh skød d. 18. januar Valgkamp 2005 igang med sin intetsigende tale i Folketinget. Efter ugers rygte om den igangværende valgkamp kunne Statsministeren løfte sløret for valg datoen.

Forklaringen på den korte periode til valgkamp, var ifølge Anders Fogh naturkatastrofer og kommunalvalg, men det lå lidt mellem linierne at gode meningsmålinger egentlig var den reelle grund til udskrivning af valget.

Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) svarer nu aggressivt igen på Anders Foghs valgkamps spinneri med købet af et gensplejset næsehorn fra Bonsai Pets.

Næsehornet er gensplejset irritabel overfor den politiske højrefløj, og er specielt aggressiv overfor skingre kvindestemmer. Under produktionen anvendte vi Pia Kjærsgaards stemme som aggressions tricker. Næsehornet er iøvrigt gensplejset på basis af gener fra det landskendte næsehorn Brutalis fra Givskud Zoo.

Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) vil anvende det gensplejsede næsehorn som joker i den intense valgkamp. Ingen kneb er for grove når kandidaterne tørner sammen.

Rent praktisk vil næsehornet være at finde til debat- og valgmøder rundt i det ganske land, hvor det forhåbentlig vil gøre sit for at charme sig ind i danskernes hjerter.

Formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) Jacob Bjerregaard udtalte ved afhentning af det gensplejsede næsehorn:

"Den ligner Fogh. Vi kalder den Fogh. Og vi fodrer den med valgflæsk!"

Bonsai Pets håber at DSU's anvendelse af gensplejsede kæledyr i Valgkamp 2005 kan bidrage til en positivt debat om kommerciel anvendelse af genmodificering.

OBS: Indtil valgdagen d. 8. februar kører vi kampagne på gensplejsede dyr til anvendelse i valgkampen. Vi giver nu 30% rabat til politiske foreninger uanset politisk standpunkt.

» Kontakt Bonsai Pets for yderligere information

Tilbage til nyheder