Den officielle Bonsai Pets t-shirt

Du kan godt li' at gå med tøj. Du er vild med Bonsai Pets. Nu kan du kombinere de to ting ved at købe den officielle Bonsai Pets t-shirt.

Bonsai Pets sælger nu en lækker kvalitets t-shirt i 100% bomuld - naturligvis med blærerøvs logo!

T-shirten fås i str. S-M-L-XL-XXL i 5 flotte farver til kun 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Og du kan bestille den her på siden.

Køb den før din nabo - og vis verden at du støtter gensplejsning af kæledyr og husdyr.

» Videre til bestilling


Vind Bonsai Pets merchandise

Vi vil gerne høre fortællinger om dit Bonsai Pet. Hvilken slags Bonsai Pet bestilte du? Har du været glad for det? Eller har dit nye kæledyr givet problemer?

Del din historie med os, og hjælp andre med at vælge deres næste Bonsai Pet. Vi udlover en original Bonsai Pets t-shirt eller g-streng til den bedste historie.

» Fortæl din historie her


Fokus på:


Næsehorns fødsel i Givskud Zoo

13. januar 2005 | 13.59

Givskud Zoo havde onsdag d. 12. januar fornøjelsen af at præsentere deres nyfødte næsehorn. Det er officielt første gang siden 1982 der er blevet født et såkaldt bredsnudet næsehorn i Danmark.

Et uægte næsehorn fra Givskud Zoo
Foto: Givskud Zoo
Det lille grimme uægte næsehorn og moderen Inger.

Det nyfødte næsehorn har endnu intet navn, men det oplyses hos Givskud Zoo at ungen er uægte barn af næsehornene Inger og Oscar. Sidstnævnte har indtil videre "produceret" 17 unger, så han kommer ganske givet rundt.

Bonsai Pets vil på det kraftigste dementere påstanden om at Givskud Zoo's nyfødte næsehorn er det første i Danmark siden 1982. Bonsai Pets leverer jævnligt Bonsai Næsehorn til tilfredse kunder i både ind- og udland.

Givskud Zoo er tydeligvis ikke i stand til at påtage sig ansvaret for et nyfødt næsehorn. Denne påstand underbygges af pressemeddelelse fra Givskud Zoo's hjemmeside:

"Ungen blev født natten til i dag, og er efter alt at dømme en hun."

Givskud Zoo kan altså ikke med sikkerhed bedømme næsehornets køn! Med et kæledyr fra Bonsai Pets undgår du sådanne forvirringer - du bestemmer jo selv dyret køn inden levering. Givskud Zoo fortsætter:

"Givskud Zoo har siden 1994 arbejdet intenst med at indarbejde den nyeste viden om hold af næsehorn i fangenskab. Den nyfødte unge er et glædeligt og meget tilfredsstillende resultat af dette arbejde."

Et fantastisk resultat! Det tog kun 11 år at levere ét stk. næsehorn. Bonsai Pets' leveringstider er langt kortere, og du bestemmer selv dyrets farve, temperament og andre features. Og så bliver genmodificerede kæledyr fra Bonsai Pets aldrig store dvs. de forbliver nuttede og omgængelige i hele deres levetid.

» Læs mere om mulighederne med Bonsai Pets

Tilbage til nyheder