Den officielle Bonsai Pets t-shirt

Du kan godt li' at gå med tøj. Du er vild med Bonsai Pets. Nu kan du kombinere de to ting ved at købe den officielle Bonsai Pets t-shirt.

Bonsai Pets sælger nu en lækker kvalitets t-shirt i 100% bomuld - naturligvis med blærerøvs logo!

T-shirten fås i str. S-M-L-XL-XXL i 5 flotte farver til kun 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Og du kan bestille den her på siden.

Køb den før din nabo - og vis verden at du støtter gensplejsning af kæledyr og husdyr.

» Videre til bestilling


Vind Bonsai Pets merchandise

Vi vil gerne høre fortællinger om dit Bonsai Pet. Hvilken slags Bonsai Pet bestilte du? Har du været glad for det? Eller har dit nye kæledyr givet problemer?

Del din historie med os, og hjælp andre med at vælge deres næste Bonsai Pet. Vi udlover en original Bonsai Pets t-shirt eller g-streng til den bedste historie.

» Fortæl din historie her


Fokus på:


Sponsorering af Furious Five (F5) Ultimate Frisbee hold

4. februar 2005 | 11.12

Bonsai Pets satser på niche sportsgrenen Ultimate Frisbee. Weekenden 5. - 6. februar afholdes Ultimate Frisbee turneringen Furious Five (F5) i Odense, og et af de deltagende hold vil være "Bonsaipets.com".

Furious Five (F5) turneringen afholdes i Højbyhallen i Odense, hvor 20 Open hold samt 6 damehold fra ind- og udland tørner sammen. Bonsaipets.com holdet er seedet nr. 2 til turneringen, og målsætningen er naturligvis en guldmedalje om halsen på de fem spillere.

Holdleder Daniel Ocariz udtaler sig om den aktuelle formkurve:

"Godt nok er flere af os halvskadet, men det burde være rigeligt til at ondulere sådan et par amatører."

Holdet havde oprindeligt problemer med at komme med til turneringen pga. fejlprioriteringer fra turneringsledelsen. Furious Five (F5) ledelsen fandt dog heldigvis en ekstra hal, hvilket gav plads til yderligere 4 hold - heriblandt Bonsaipets.com. Holdleder Daniel Ocariz fortsætter:

"Nå, men jeg er jo nok også lidt frustreret over at de ikke gider at lukke os ind i deres "nye" lortehal kompleks, så man kan drikke sig ned fredag/lørdag og stadig få lov at proppe Ultrastars op i kanalen på de andre spillere til Furious Five (F5), fordi man er så overlegen..."

Udtalelsen vidner om Ocariz' store fortvivlelse inden den endelige bekræftelse på Bonsaipets.com's Furious Five (F5) plads. Men giver også en kraftigt hint om holdets overlegne mentale form.

Hos Bonsai Pets er vi glade for at kunne støtte en overset niche sportsgren som Ultimate Frisbee, og vi håber naturligvis på maksimal eksponering i form af funklende blanke guldmedaljer (og heraf afledte fantastiske dækning i pressen).

Læs mere om Furious Five (F5) på Odense Discflyers' hjemmeside.

» Kontakt Bonsai Pets hvis du er interesseret i et sponsorat

Tilbage til nyheder