Den officielle Bonsai Pets t-shirt

Du kan godt li' at gå med tøj. Du er vild med Bonsai Pets. Nu kan du kombinere de to ting ved at købe den officielle Bonsai Pets t-shirt.

Bonsai Pets sælger nu en lækker kvalitets t-shirt i 100% bomuld - naturligvis med blærerøvs logo!

T-shirten fås i str. S-M-L-XL-XXL i 5 flotte farver til kun 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Og du kan bestille den her på siden.

Køb den før din nabo - og vis verden at du støtter gensplejsning af kæledyr og husdyr.

» Videre til bestilling


Vind Bonsai Pets merchandise

Vi vil gerne høre fortællinger om dit Bonsai Pet. Hvilken slags Bonsai Pet bestilte du? Har du været glad for det? Eller har dit nye kæledyr givet problemer?

Del din historie med os, og hjælp andre med at vælge deres næste Bonsai Pet. Vi udlover en original Bonsai Pets t-shirt eller g-streng til den bedste historie.

» Fortæl din historie her


Fokus på:


Bonsai Giraf vinder DM i Agility

11. januar 2005 | 17.21

Giraffen Gudrun vandt dette års Danmarksmesterskaber i Agility. Gudrun kom med på afbud fra en forkølet Schæferhund, og vandt overraskende efter et tæt finalestævne.

Gudruns passage gennem tunnellenPå billedet til højre ses Gudruns passage gennem tunnellen i 2. gennemløb. Gudruns slutspurt på opløbsstrækningen vandt hende DM 2004, og alle tiders hurtigste gennemløbstid.

Blandt publikum var der delte meninger om den lille nye skabning, da Agility jo normalt kun er for hunde. Bonsai Pets talte bl.a. med arrangør Bent Jensen der udtaler;

"Gudrun er en fremragende Agility løber, og personligt er jeg glad for at have hende med til årets DM. Jeg har dog efterfølgende modtaget klager fra vrede hundeejere, der mener at sporten bliver ødelagt og grinagtiggjort pga. hendes deltagelse. Som arrangør kan jeg naturligvis ikke ignorere disse henvendelser, hvilket sandsynligvis vil få betydning for Gudruns (og andre Bonsai Pets') deltagelse næste år."

Hos Bonsai Pets kan vi naturligvis kun beklage denne udvikling, men glæder os dog over Gudruns mesterskab i år. Gudruns ejer udtaler til Bonsai Pets;

"Jeg er glad for at vi efter flere måneders træning tager DM titlen hjem. Jeg har ingen kommentarer til arrangørernes udtalelser vedrørende Gudruns fremtidige deltagelse, men vil dog tilføje at Danmark er et lille lorte land, hvor Jantelov og snæversynethed hæmmer mulighederne for anvendelse af genteknologi på en fornuftig og underholdende måde."

Gudrun turnerer i øjeblikket med et Agility show på USA's vestkyst, hvor tolerancen overfor genmodificerede husdyr er væsentlig større. Bonsai Pets ønsker hende og hendes ejer held og lykke med den videre Agility karriere.

Tilbage til nyheder